Civita di Bagnoregio

Den døende by – Civita di Bagnoregio

Civita di Bagnoregio – en af verdens fantastiske vidundere.

Går du efter en helt specielt oplevelse, så skal du give dig tid til et besøg i Civita di Bagnoregio. Man kan kun nå byen til fods, så man efterlader sin bil på en stor parkeringsplads og går resten af den smukke tur.

Civita del Bagnoregio udsigt

Den dødende by
Navnet ”den døende by” skyldes, at byen er bygget på plateauer af sprødt vulkansk tuf (opstår når vulkansk aske eller støv hærder). Materialet smuldrer med tiden, og i flere hundrede år er huse faldet ned fra plateauet. Nu til dags når man op til byen ved at følge en lang gangbro over dalen.

Vandreturen er en oplevelse i sig selv, med masser af interesserede turister og lokale vandere i begge retninger på gangbroen – der ligger hævet mange meter over dalen. Fra broen er der den smukkeste udsigt over det meget specielle bjerglandskab rundt om Civita ved Tiber-ådalen.

Ingen ved hvor længe byen bliver..
Landsbyen er fyldt med cafeer og små restauranter, og der er dækket op til spisning i de små gyder, og nogle nyder godt af udsigten, mens andre putter sig i de smalle stræder. Priserne er meget overkommelige, selvom alt skal transporteres op til byen på scootere og små trehjulede biler.

Ingen ved af gode grunde, hvornår resterne af den døende by, på det bløde underlag af tuf styrter ned. Men det begynder vel at haste, hvis man vil opleve Civita di Bagnoregio og de tilbageværende butikker og cafeer.

En pudsighed ved “den døende by” er, at man ligesom i Siena har en palio, altså et væddeløb. Dog ikke på heste, men på æsler, og palioen på torvet i Civita di Bagnoregio foregår hvert år den 2. september.

Få en lille smagsprøve på byens beliggenhed og charme her:



Book din rejse til Civita på www.localliving.dk